Spotlamper

Halogenspots giver et helt særligt klart og næsten hvidt lys der kan minde om dagslys. Lyset er fra spots er ydermere behageligt med en præcis farvegengivelse. Derfor foretrækker mange at have spotlamper i deres bolig.

Især de steder, hvor det er vigtigt at farvegengivelsen er særligt præcis er spotlamper et godt valg. Det gælder ved garderobeskabe, køkkenborde og badeværelsesspejl. Halogenlyset i spotlamper kan dog godt være skarpt, så for ikke at få lyset i øjnene eller få uønskede reflekser i skærme og apparater er det vigtigt at vinkle lamperne rigtigt.

Vigtige overvejelser i forbindelse med halogenspots

De halogenpærer som bliver brugt i spotlamper bruger typisk mellem op til fire gange mere energi end klasse A sparepærer. Den seneste udvikling inden for halogenpærer, som er kaldet IRC-behandlede pærer gør dog at man med disse kan spare over halvdelen af energiforbruget i forhold til andre halogenpærer. Disse IRC-pærer afgiver endda samtidigt mere lys.

Størrelsen på halogenspots gør dem ideelle til at bygge ind i skabe og lofter. De afgiver dog meget varme når de er tændt. Det er derfor meget vigtigt at være påpasselig og følge de angivne reglementer hvis man indbygger spottene. Ellers kan der opstå brand.

Som boligejer må man gerne installere og opsætte spots, som er en del af et færdigt lampesæt. Det vil sige at det inkluderer ledninger, transformator og vejledning til montering. Læs altid leverandørens anvisninger grundigt.

Ved badeværelser gælder særligt strikse opsætningskrav. Ligesom der også er særlige regler for indbygningsspots.

Læs mere om:
Loftlamper
Pendellamper
Tips til lampeophæng